Charlotte Larsson

Charlotte Larsson er ejer og stifter af Living Studios.

Hun er en erfaren og kompetent yoga og conscious dance facilitator. Hun har undervist 1000 vis af klasser, kurser og workshops, driver eget yoga og conscious dance studie I Birkerød og har øje for at hjælpe den enkelte med at slippe tyngde, stress, modstand, spekulationer og i højere grad åbne for en højere livstilstand.

Charlotte er drevet af koblingen mellem krop og sind og har en evne til at få hendes kursister til at forelske sig i dem selv. Der er altid en følelse af befrielse forbundet med Charlottes undervisning.

Musikken er en stærk medspiller i hendes undervisning og skræddersyet til at støtte og løfte praksissen.

Charlotte er i det hele taget et meget sanseligt menneske, som sætter en ære i at få alle sanser i spil på en harmonisk og behagelig måde.

Lys, lyd, duft er nøje afstemt i Charlottes Yoga studie.

UDDANNELSER

FYSISKE UDDANNELSER

Charlotte er uddannet Danseformidler fra Skolen for Moderne Dans/ Statens scenekunstskole, er certificeret Yoga Instruktør, Yin Yoga instruktør, Ecstatic Dance facilitator, Living Yolates og Dancing Yolates Instruktør.

Hun har et hav af kurser og uddannelser bag sig fra anerkendte yoga lærere i Dk og verden og prioriterer at holde sig opdateret om hvad der foregår i kroppen og bevidsthedens verden.

Vinyasa, restorativ Yoga, Yin Yoga og Yoga Filosofi er hendes kerne områder inden for yoga.

Hendes passionerede tilgang til musik og det frisættende ved bevægelse, er de mest effektive “redskaber” hun kender til i forhold til at støtte folk i at løfte livskraft og vække forbindelsen til verden indeni som udenfor.

AKADEMISKE UDDANNELSER OG ERFARINGER

Foruden de kropslige uddannelser har hun studeret psykologi i Frankrig og Teatervidenskab med speciale i den fysiske krop og scenisk nærvær i Danmark.

Hun har arbejdet på de fleste små storbyteatre i Kbh som instruktørassistent og har studeret metoder til hvordan du kan opnå mest mulig gennemslagskraft og nærvær gennem kroppen og indstillingen til mentale mønstrer.

Hun var i perioden 2017-2022 indehaver af et mindre yogastudie I Birkerød og åbner i Marts 2023 et større studie ud fra ønsket om at lade den enkelte opleve hvor vigtig kroppen er for det fysiske og mentale velbefindende.

Ud over studiet underviser hun dybdegående forløb, uddannelser og events hvor man kommer laget dybere, altid støttet af musik skræddersyet til at løfte rummet, stemningen og intentionen.