YOGA INDENDØRS, UDENDØRS & VIRTUELT

Living Studios åbner indendørs og udendørs -og vi fortsætter også online.

Fra d. 10/5-2021 træder vi et skridt ud af den virtuelle bobbel og ind i naturens og studiets.

Vi kan nu mødes hos Living Studios, ved Furesøen, på Vedbæk Sydstrand og virtuelt, læs mere her:

Praktisk Info

Det er blevet tid til at nyde yoga:

På sildebensgulvet i studiet

I sammensmeltningen mellem krop og natur ved Furesøen og Vedbæk strand

Fordybet fra dit personlige hjemlige rum.

Louise, Ditte, Marie-Louise, Charlotte og jeg, står klar 6 dage om ugen fra d. 10/5

Skemaet vil ændrer sig, udvide sig og variere som sommeren udvikler sig, men kun til det bedre.

Yoga indendørs kræver visse hensyn:

Skal du til Yoga i studiet er reglerne: Coronapas, 1,5 meter mellem næserne og mundbind indtil at vi er landet på måtten.

Da studiet har som tradition at være ude om sommeren starter vi allerede fra næste uge med en kombination af indendørs, udendørs og online Yoga.

Fra Juni bestræber vi os på at indtage de fleste morgener med yoga udendørs,  medmindre vejret siger noget andet, så er vi i studiet og på livestream.

Virtuelt

Er du mest til det virtuelle så er hele onsdag formiddag din dag. Når du tilmelder dig klassen modtager du et link til zoom på mail.

Jeg underviser 3 klasser i streg som kan ses og genses via “Video” siden. 

Du behøver ingen særlige yoga skills for at deltage!

 Booking af klasser i studiet, udenfor og virtuelt.

Du booker din klasse ved at trykke på holdet inde i skemaet her.

Under hver klasse står der om klassen foregår i studiet, udenfor eller virtuelt.

Når det regner og stormer foregår klassen i studiet og over livestream, læs her hvordan:

Er du tilmeldt udendørsyoga en dag hvor det regner og stormer, sker følgende: Du modtager en mail senest 60 min. før klassen med besked om ændring i skemaet.

Du afmeldes automatisk holdet og bliver refunderet.

Herefter er der 3 muligheder, du kan:

  1. Tilmelde dig holdet i studiet og møde op fysisk
  2. Tilmelde dig livestream og gennemføre klassen hjemmefra.
  3. Vente med din yogaklasse, du betaler ikke for dårligt vejr.

Ønsker du at deltage i studiet, tilmelder du dig klassen fysisk, ønsker du at deltage over livestream, er det super nemt, du trykker på “tilmeld Livestream” på holdet på skemaet og din yogalærer dukker op på din skærm når klassen starter.

Det er vigtigt at du tilmelder dig livestream FØR holdet starter, efter start er cyberdøren lukket. Du kan til gengæld godt tilmelde dig klassen og hoppe med under klassen, der er cyberdøren åben.

Afmelding af hold

Bliver du forhindret i at deltage på et fysisk yogahold, ude som inde, afmelder du dig holdet via din profil senest 3 timer før klassen starter!

Vigtigt!

Livestream klasserne optages ikke! Kun onsdagens zoom klasser. 

Udstyr

Du bedes selv medbringe måtte, blok og tæppe til udendørs yoga.

Har du ingen yogamåtte, kan du låne en “sommermåtte” af studiet. 

Kontakt mig via mail eller telefon, så arrangerer vi at du kommer forbi og låner. 

Indendørs må du gerne bruge studiets.

Aflysning

Er der færre end 2 tilmeldte, aflyses holdet med 50 min. varsel og du bliver refunderet.

Det gælder både fysisk som virtuelt.

Du modtager besked ved aflysning.

Adresser & Toiletter

Furesøen: På terrassen foran Birkerød Sejl -og roklub, Plantagevej 80, 3460 birkerød.

Sydstranden I Vedbæk: Vedbæk Strandvej 360, 2950 Vedbæk

Vedbæk har den luksus at have toiletter lige rundt om hjørnet fra hvor vi står.

Furesøen… Ud i busken … Desværre! 

Living Studios: Bistrupvej 67 A, 3460 Birkerød

SKEMA/BOOKING

Retningslinjer iht. COVID- 19

Beskyt dig selv og pas på hinanden

Holdene er på max. 9 deltagere + underviser

Undgå fysisk kontakt og hold afstand

Bær mundbind ved ankomst, I entreen og hen til Yogamåtten. Når du er på yogamåtten kan du tage mundbindet af.

Når du går fra salen skal mundbindet på igen indtil du har forladt studiet.

Pas på ikke at stime sammen i entreen, lad os forlade salen i mindre grupper og brug endelig 1 salen til at hænge overtøj.

Vask eller desinficer dine hænder før og efter yogatimen

Host eller nys i dit ærme

Hvis du har symptomer, så afmeld klassen og bliv hjemme, indtil du er rask

Medbring  egen yogamåtte og tæppe.

Har du ikke selv udstyr eller  har du glemt, kan du låne Yogamåtte og tæppe i studiet. Disse afsprittes efter brug og tæpper lægges i “karantæne kurven” bagerst i entreen.

Vi lufter grundigt ud efter hver klasse.

Der er hånddesinfektion i yogasalen, gangen og på toilettet

Kontaktflader rengøres flere gange om dagen.

Instruktørerne går ikke rundt og korrigere i stillingerne.

Der serveres ikke the og vand, så husk at medbring egen drikkedunk eller termokop.

Husk at trække vejret