Del med dine venner:
Pranayama – de indiske vejrtrækningsteknikker
En yogaworkshop med Simon Krohn
Søndag 23/2
9.00-15.00

Vejrtrækningen er en effektiv måde at arbejde med krop, følelser, forsvarsværker og energiniveau, og inden for yoga kaldes det pranayama. Det er en kraftfuld del af yoga, og det er også en kompleks praksis, som kræver, at man ved, hvad man laver.
I første del af workshoppen skal vi forberede kroppen på de kraftfulde vejrtrækningsteknikker, og vi skal forstå teknikkernes virkemidler og delkomponenter. Læringen bliver pakket ind i en fin praksis, hvor vi skal trække vejret på en række forskellige måder og undersøge, hvordan de påvirker os.
I workshoppens anden del vil Simon først forklare det oprindelige formål med pranayama, og derefter guider han deltagerne gennem en fuld, klassisk sekvens af indiske vejrtrækningsteknikker. Her får du altså en sjælden lejlighed til at opleve denne spændende gren af yoga – på en sikker måde.
Begge sessioner indeholder en smule teori, en kort yogapraksis, og en lang sekvens med vejrtrækningsøvelser. Teknikkerne udføres skiftevis stående, siddende og liggende. Alle kan deltage, og du er altid velkommen til at springe en øvelse over, hvis noget føles forkert.
Om Simon Krohn
Simon Krohn (f. 1975) bor på Nørrebro i København og har undervist yoga i 25 år. Som den første i landet blev han certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance. Han er cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og studerede blandt andet et år på Banaras Hindu University i Indien. Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget i flere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter både som testperson og som konsulent. I de seneste år har han især været involveret i projekter i psykiatrien. Han er desuden forfatter til bøgerne ”Nærmere noget” og ”Liv og luft”.
Læs mere om Simon på: www.mindyourself.dk