Charlotte Larsson

Charlotte Larsson er ejer og stifter af Living Studios.

Charlotte er en erfaren og kompetent yoga og conscious dance facilitator. Hun har undervist 1000 vis af klasser, kurser og workshops med øje for at hjælpe den enkelte med at slippe tyngde, stress, modstand, spekulationer og i højere grad åbne for en højere livstilstand.
Charlotte er drevet af sansningen og koblingen mellem kroppen og sindet og ønsker at få den enkelte til opleve en stærkere følelse af forbindelse, tid sig selv – og verden.
Der er altid en følelse af befrielse forbundet med Charlottes undervisning.

Charlotte er uddannet Danseformidler fra Skolen for Moderne Dans/ Statens scenekunstskole, er certificeret Yoga Instruktør, Yin Yoga instruktør, Ecstatic Dance facilitator, Living Yolates, Dancing Yolates Instruktør. Hun er desuden Shake the dust facilitator og har fordybet sig  “integrative dance therapy”
Hun er desuden Bachelor i Teatervidenskab med speciale i den fysiske krop og det scenisk nærvær.

Musikken er en stærk medspiller i hendes undervisning og skræddersyet til at støtte og løfte praksissen.

Charlotte er i det hele taget et meget sanseligt menneske, som sætter en ære i at få alle sanser i spil på en harmonisk og behagelig måde.

Lys, lyd, duft er nøje afstemt i Charlottes Yoga studie.

UDDANNELSER

FYSISKE UDDANNELSER

Charlotte er uddannet Danseformidler fra Skolen for Moderne Dans/ Statens scenekunstskole, er certificeret Yoga Instruktør, Yin Yoga instruktør, Ecstatic Dance facilitator, Living Yolates og Dancing Yolates Instruktør.

Hun har et hav af kurser og uddannelser bag sig fra anerkendte yoga lærere i Dk og verden og prioriterer at holde sig opdateret om hvad der foregår i kroppen og bevidsthedens verden.

Vinyasa, restorativ Yoga, Yin Yoga og Yoga Filosofi er hendes kerne områder inden for yoga.

Hendes passionerede tilgang til musik og det frisættende ved bevægelse, er de mest effektive “redskaber” hun kender til i forhold til at støtte folk i at løfte livskraft og vække forbindelsen til verden indeni som udenfor.

AKADEMISKE UDDANNELSER OG ERFARINGER

Foruden de kropslige uddannelser har hun studeret psykologi i Frankrig og Teatervidenskab med speciale i den fysiske krop og scenisk nærvær i Danmark.

Hun har arbejdet på de fleste små storbyteatre i Kbh som instruktørassistent og har studeret metoder til hvordan du kan opnå mest mulig gennemslagskraft og nærvær gennem kroppen og indstillingen til mentale mønstrer.

Hun var i perioden 2017-2022 indehaver af et mindre yogastudie I Birkerød og åbner i Marts 2023 et større studie ud fra ønsket om at lade den enkelte opleve hvor vigtig kroppen er for det fysiske og mentale velbefindende.

Ud over studiet underviser hun dybdegående forløb, uddannelser og events hvor man kommer laget dybere, altid støttet af musik skræddersyet til at løfte rummet, stemningen og intentionen.

Ditte Parby

“Yoga takes you to the present moment, the only place that life exists”

– Yoga Sutras

Ditte har undervist tusindvis af yogaklasser siden hendes første vinyasa yoga uddannelse i 2010. Siden har hun uddannet sig i flere retninger inden for yoga,  bl.a. er hun certificeret lærer i Yoga mod Stress, Aerial Yoga og Ansigtsyoga.

“At undervise i yoga er virkelig min Dharma, min livsgerning. Jeg møder og mærker det hele menneske i min undervisning med omsorg, støtte, nærvær og varme. Yogaundervisningen giver mig en fornemmelige af samhørighed, spiritualitet, sanselighed og selvforglemmelse. Her mærker jeg, at jeg lever. Det er en slags livseleksir. For mig handler yoga i bund og grund om frihed og rummelighed i krop og sind. Et fantastisk holdepunkt, frirum og glædespust i vores rationelle og hurtigt udviklende verden”

Ditte underviser primært i Vinyasa og Yin og er fast del af teamet hos Living Studios

Catie Busch

Catie har beskæftiget sig med krop, bevægelse og kropsterapi i mere end 20 år. Det startede med den japanske Butoh dans og Hatha yoga. Siden har hun taget en vifte af uddannelser og kurser indenfor kropsterapi, bevægelse og senest psykoterapi.

  • Bevægelsespædagog (Gotved instituttet)
  • Fysioterapeut
  • Continuum kurser (Jeanne Jensen/Emilie Conrad)
  • 2-årigt forløb – kropslig og meditativ praksis (vækstcenteret i Nørre Snede)
  • Kropsterapeut (ManuVision uddannelsen)
  • Yogalærer (200 t. TT fra Hamsa yoga studio)
  • Psykoterapeut (ID-Academy, færdig uddannet til marts 2022)

For mig er al bevægelse en samtidig bevægelse i sind og krop. Jeg tilbyder undervisning, massage behandling og samtaleterapi, med det formål at stimulere og støtte de processer i dig som skaber bevidsthed, livskvalitet, glæde og velvære.

Catie giver behandlinger i studiet – kontakt hende på 60250300 for at bestille tid.

Stinne Bøtker Høj

“Mit navn er Stinne, og jeg har undervist i yoga siden 2016. yoga kom for alvor ind i mit liv fro snart 20 år siden og har ikke sluppet grebet siden”

Jeg har en baggrund som folkeskolelærer og bruger mine kompetencer for videreformidling i min yogaundervisning. Der er plads til både sved, tårer og latter i mine timer. Det er vigtigt for mig at vise at yoga er mere end bare en fysisk praksis, men en måde at leve sit liv på. Yoga indeholder en væld af interessant filosofi og psykologi som jeg elsker at studere og tage med i min undervisning.

Jeg er uddannet Jivamukti yogalærer i 2016, Yin yogalærer i 2015 og har også et modul fra børneyogalæreruddannelsen med i rygsækken. Derudover en masse kurser i meditation, mindfulness, stresshåndtering og personlig udvikling.

Jeg glæder mig til at give dig en diuderlig oplevelse på yogamåtten!

Nela

Nela er uddannet Yin yogalærer v. Trine Hedegaard. Hun er desuden uddannet læge og har de seneste år haft en voksende interesse for sammenspillet mellem krop, psyke og sind og qua hendes baggrund, et indgående kendskab til kroppens anatomi og fysiologi.
Pt er Nela også under uddannelse til psykoterapeut og fascineret af menneskets indre styrke og ressourcer og det helende potentiale der ligger i at skabe større kontakt til vores krop og følelser.

“Jeg ser Yin som en nærende, bevidsthedsgørende praksis, som jeg gennem mange år selv har været dedikeret til. Det er med største glæde og taknemlighed, at jeg nu kan videregive dette gennem min yoga undervisning.
Med Yin yoga får du mulighed for at sætte tempoet ned og gå på opdagelse i de indre bevægelser der opstår. Vi hengiver os til langsommelighed og stilhed, og får mulighed for virkelig at sanse kroppen, mærke vores følelsestilstande, observere vores sind og skabe en dybere kontakt til os selv og verden”

Læs mere om Nela her: www.nelagorovic.dk

Mette Krøyer Rasmussen

Udover yogalærer , er Mette blomsterkvinde og indehaver af Evigflor, samt en fantastisk medudvikler af Living Studios.

Mette har undervist i yoga siden 2015 og er certificeret Yogalærer fra Hamsa Yoga Studio. Hun er desuden uddannet cand.com. fra Roskilde Universitet og har, udover undervisningserfaring i yoga, også erfaring med at undervise i mundtlig formidling. I sin undervisning kobler hun de to verdener og gør en dyd ud af at kommunikere billedligt og sanseligt, så kroppen lytter.

” Yogaens traditionelle teknikker giver os en fantastisk mulighed for at passe på os selv, såvel fysisk som mentalt. På yogamåtten åbner vi sansningen ned i kroppen og åndedrættet og forbinder os til vores krop som den er nu og her. Ikke alene er yogaen med til at forebygge fysiske skader og skavanker, den er også en fantastisk vej til at vedligeholde og udvikle vores mentale velvære og sundhed. Det er smukt at opleve, hvordan det, vi lærer på yogamåtten, gør os endnu bedre i stand til at navigere udenfor den også. Koblingen til livet udenfor måtten, er uendelig væsentlig – på yogamåtten lærer vi os selv bedre at kende, vi lærer en masse brugbare (tusindvis af år gamle) teknikker, som vi kan bringe med videre ud i verden og livet. Det er det, der gør yogaen til mere end bare fysisk træning og velvære”.

Selv fandt Mette vejen til yogaen, da hun i en hektisk periode i sit liv, slog hovedet og fik en længerevarende hjernerystelse. Fra kun at kunne ligge i et mørkt rum med smerter, hovedpine og en tiltagende frygt for fremtiden, blev yoga og mindfulness en slags redning. Da hun igen begyndte at kunne tænke to sammenhængende tanker, var interessen for at dykke dybere ned i yogaen og dens filosofi blevet vakt, og vejen var lagt for, at Mette begyndte at videreformidle yogaens magi til andre.

Marie Mortensen

Marie er vores internationale “star”. Uddannet danser i Sverige, New York, Berlin og udøvende i Oslo,  bosatte Marie sig i 2012 USA hvor hun sideløbende med hendes efteruddannelse i dans, uddannede sig som yogalærer ved Kripalu Center for Yoga and Health i Massachussetts.
Under Yoga uddannelsen spirrede en passion for at hjælpe andre med at finde styrke og velvære i deres egen krop gennem bevægelse og siden har Marie levet af at undervise.
Marie videreuddanede sig med kurser i bl.a. trauma sensitiv yoga, og har siden da arbejdet indenfor både psykiatrien og den almene sundhedssektor i USA i tillæg til at undervise ved mere traditionelle yoga studier.
Marie underviser en bred vifte af stilarter indenfor yoga (hatha, vinyasa, power vinyasa, yin, restorativ, trauma sensitiv, samt yoga for seniorer), og indenfor dans underviser hun i moderne dans, authentic movement og kontakt improvisation.

Your body is your doorway. To presence. To joy.To home.

http://www.mariespaabaek.com/

Karina Højgaard 

Karina er tidligere danser,  yogalærer uddannet og Kropsterapeut. Karina har en hel unik tilgang til at skabe flow i bevægelsen, sekvenseringer og kroppen.

  • Uddannet fra Theaterskolen i Amsterdam med en 4årig Bachelor i Moderne dans og dansepædagog. 
  • Fuldtid underviser i over 17 år hvor hun har arbejdet med amateur til proffesionelle dansere. 
  • Uddannet yoga lærer fra Nalini Yoga og undervist med fokus på Flow yoga.
  • Uddannet kropsterapeut+Master fra Totum Skolen for Kropsterapi, hvor hun de sidste 7 år har arbejdet i egen klinik.

Karina har en stor værktøjskasse samt mange års undervisningserfaring. Hun er en kreativ ildsjæl med speciale indenfor bevægelse, sansning og oplevelse. Hun har en evne til at lade dig blive tryg i bevægelsen og krop så du bliver helt optaget i lige det du er og gør.